Tag Archives: monster

Better dead than red

Under den kolde krig havde USA et fasttømret fjendskab med Sovjetunionen hvor amerikanske præsidenter indskrev kommunismen som et rødt monster i amerikanernes bevidsthed. Det bipolare verdensbillede der blev skabt derigennem, hjalp dog også præsidenterne med at fremme deres agendaer både på hjemmefronten og på den kolde krigs internationale slagmarker…

Monsteret afslører en sprække i tingenes orden

Det ville være passende hvis begrebet monster selv var monstrøst; dunkelt i sin kerne, flydende i kanterne og svært at få greb om. Spørgsmålet er om vi kan sætte monstret på begreb uden at slå det ihjel i forsøget. Her drejer det sig ikke om et bestemt monster i dets individuelle gru, men om hvorvidt det er muligt at sige noget generelt om det monstrøse som sådan, og hvilke situationer det kan kaste lys over

Et monster man forstår

Vi møder Nicolas Bro på en efterårsdag i København. Vi har fået lokket en time ud af den travle skuespillers kalender til en snak om monstre og skurkeroller. Og der går ikke længe før det går op for os at vi sidder til bords med en yderst veloplagt monster-ekspert

Pas på, billedet smitter

Menneskelignende robotter, zombier, computergenererede personer og endda manipulerede reklamefotos kan være uhyggelige. De aktiverer en medfødt forsvarsmekanisme, et adfærdsmæssigt immunforsvar der er opstået for at beskytte os mod smittefare. Mekanismen fortæller os at noget der ligner et typisk menneske, men alligevel tydeligvis afviger fra normen, kan være farligt.

Monstervisan i retorisk och historisk belysning

Ett missfoster har rest sig ur graven för att förkunna, ett sto har fött människobarn med hästhovar, en man har förvandlats till hund … Det är några exempel på utgångspunkterna i en genre skillingtryck från 1600-talet och 1700-talets början. Sällsamma missbildningar och metamorfoser görs i monstervisorna till offentliga angelägenheter, till speglar av sam hällets tillstånd och individens tygellöshet som förorsakat detta tillstånd. Denna koppling mellan samhälle och individ gör monstervisorna intressanta för en retorisk analys. I ­historievetenskapliga analyser har liknande material använts för att belysa vidare företeelser som svunna tiders syn på abnormitet, estetik och genus. En retorisk analys kan emellertid få monster visan att framträda i sin egen rätt, eftersom en sådan analys innebär en närläsning som sätter visans utformning och processinriktade interaktion med mottagaren i brännpunkt. I föreliggande artikel visar jag hur dessa till synes bisarra visor fungerar som en form av epideiktisk retorik