Tag Archives: journalism

Talernes fortolkere. Retorikkeksperter i skandinavisk dagspresse 2001–2010

Gjennom en analyse av 589 artikler fra 18 aviser i perioden 2001–2010 undersøker denne artikkelen hvilken rolle retorikkeksperter har fått i skandinavisk dagspresse. Sentrale forskningsspørsmål er hvem retorikkekspertene er, hvor ofte de uttaler seg, hvilke temaer de uttaler seg om, og hvorvidt de formidler egne forskningsresultater eller kommenterer aktuelle nyhetssaker. Hovedfunnet er at bruken av retorikkeksperter i dagspressen er økende, og at denne typen eksperter først og fremst hentes inn for å kommentere politiske taler og debatter. Analysen viser også at retorikkeksperter fra det private konsulentmarkedet ofte opptrer i svenske aviser, mens de danske og norske avisene i hovedsak henter sine retorikkeksperter fra akademia

Kampen om ghettoen

Der foregår en kamp om de udsatte boligområder i disse år. Den har ikke noget at gøre med stenkast og politiudrykninger, men er en kamp på ord, og aktørerne er ikke unge indvandrerdrenge og politifolk, men medier, politikere og reklamebureauer, der hver især forsøger at tegne deres eget billede af de udsatte boligområder. Ved hjælp af redskaber fra kritisk diskursanalyse viser artiklen hvordan disse aktører konstruerer billeder og modbilleder af udsatte boligområder, eksemplificeret ved Odense-bydelen Vollsmose, som derefter reproduceres og rekontekstualiseres i nye sammenhænge og derved opnår stadig mere autoritet og gennemslagskraft i den offentlige debat

Kynismesyndromet

Påstanden i denne artikel er at der i politisk journalistik og på visse nærliggende områder, især politologi, eksisterer en ”klynge” af korrelerede synsmåder på politik, hvoraf den nok mest omdiskuterede er den tendens i den politiske journalistik der ofte kaldes kynisme. Artiklen analyserer kynismens egenart og nogle af de vigtige korrelater til den ud fra eksempler fra nyere dansk politisk journalistik. Især fremhæves at den politiske journalistiks kynisme er korreleret med den synsmåde at vælgerne i et demokrati har faste politiske præferencer, så at de reelt er uimodtagelige for egentlig argumentation, hvilket indebærer at deliberativ argumentation ikke er en central del af demokratiets væsen. Hvoraf følger at deliberativ argumentation, betragtet som efter pålydende, ikke anses for et vigtigt emne for politisk journalistik

Fred Newton Scott’s Department of Rhetoric and Journalism

The unusual department chaired by Fred Newton Scott at the University of Michigan in the early 1900s offers insight into the compatibility of rhetoric and journalism as academic subjects. Though Scott’s Platonic rhetoric ultimately did not prove a good fit for journalism, the limitations of his theory may suggest a corrective for potential future interdisciplinary collaborations, as journalists reinvent their profession amid new media and public forums. Aristotelian rhetoric could provide a better basis for preparing journalists and other citizens to invent and participate in new forums that question such long­standing journalistic boundaries as those between news and opinion or professional journalists and their audiences

Etos og offentlighed

Siden avisens og dermed massemediernes gennembrud har fænomenet ’offentlighed’ påkaldt sig både filosofiens og social- og medievidenskabernes opmærksomhed. Det de diskuterer, er spørgsmålet om, hvad der virker i og på offentligheden, og hvordan medierne spiller ind i den sammenhæng. I denne artikel viser Signe Pildal Hansen, hvordan retorikken med etosbegrebet som omdrejningspunkt rummer en parallel til denne offentlighedsproblematik. Sigtet med artiklen er at undersøge, om man med etos som analytisk optik kan få et greb om fænomenet offentlighed – et analytisk greb, der er anvendeligt, når man med en samtidsdiagnose for øje søger at spore tendenser i tidens temaer og smagspræferencer