Tag Archives: argumentation

Retorik og funktionel sprogbetragtning

Denne artikel har som sit mål at fremlægge og diskutere nogle væsentlige områder hvor der er fælles orientering og interesser mellem retorik og kognitiv-funktionel lingvistik. Vi hævder at denne fælles orientering på den ene side kan kaste nyt lys over spørgsmålet om retorikkens normative fundering og på den anden side kan berige den funktionelle lingvistik ved at integrere den i et udvidet analytisk perspektiv. Artiklen viser hvordan nyere forskningsresultater i sprogets evolutionshistorie peger på at normativitet er indbygget i sprogets natur, og videre hvordan dette indebærer at normer enten må være funktionsbaserede eller savne grundlag…

Argumentationens retning

Direction of fit – det sprogfilosofiske begreb for ytringers forhold til den omgivende virkelighed – undersøges i denne artikel som et muligt defi­nerende perspektiv på retorisk argumentation. Standpunktet er at det er muligt at identificere retoriske momenter i en given argumentation ved at se på tekstens overordnede direction of fit (Searle). Dette eksemplificeres ved en kort analyse af Putins Krim-tale fra 18. marts 2014, der som et klart eksempel på deliberativ retorik kan bruges til at vise hvordan ytringer på lokalt plan kan adskille sig fra talens samlede argumentative orien­tering. Hernæst diskuteres ideen i forhold til andre definerende perspek­tiver med Kocks domænebaserede definition som udgangspunkt. Målet er at etablere et argumentationssyn der afspejler den praktiske argumentations dynamik. Fokus rettes væk fra teoretisk orienterede definitioner og hen mod et mere praksisorienteret udgangspunkt…

Stasislæren – en schweizerkniv til argumentation

89 Kock ill

Antikkens retorikere bestræbte sig ihærdigt på at sætte retorikken i system. Et resultat af deres indsats er stasislæren: et universalværktøj som kan bruges til argumentation i alle slags sager. Ved dets hjælp kan man sammensætte slagkraftige argumenter og sikre at tilhørerne bygger deres stillingtagen på solid argumentation.…

Retoriseringen av begreppet folk i 1800-talets Sverige

Hur kan vi teoretiskt beskriva processer där vi uppfattar en ökad grad av retoricitet? Och när kan vi egentligen säga att något blivit retoriskt? I ­artikeln diskuteras processer av detta slag i termer av ”retorisering”. Författarna ger en beskrivning av hur termen traditionellt använts, men ­föreslår också en definition, där processen förstås utifrån förändringar i de symboliska uttryckens argumentativa orientering. Teorin illustreras i en ­diskussion av hur begreppet ”folk” genomgår avgörande förändringar under 1800-talet…

Den gode argumentations anatomi

anatomi

God argumentation har tre dimensioner: Den er faktuelt retvisende, den er relevant, og den er vægtig. Desværre slipper politikerne ofte af sted med mangelfuld argumentation fordi de forklæder den godt. Derfor får du her de vigtigste redskaber til at spotte uskikkene i politisk argumentation.…

Den mytiska argumentationsbasen

För att vi ska kunna förstå ståndpunkter och argument behöver vi analysera deras bas, det vill säga den socialt och språkligt konstruerade kunskapsgrund som i en situation utgör referensram när språkliga yttranden tolkas, samt när vi tar ställning till ny kunskap och nya ståndpunkter. Ett sätt att synliggöra denna bas är att använda Roland Barthes teori om myter. Det innebär att vi utifrån ett semiologiskt perspektiv betraktar argumentation som mytisk snarare än logisk. I den här artikeln diskuteras mytbegreppet i relation till andra centrala begrepp inom ­retorikvetenskap, som doxa, topos och narrativ. Dessutom illustreras hur en mytorienterad analys kan genomföras genom en delanalys av Nya Moderaternas retorik under den ­svenska valrörelsen 2006.…

At argumentere med billeder

I argumentationsteorien opfattes billeder normalt som ude af stand til at argumentere. I denne tekst behandler Jens E. Kjeldsen antagelserne om at argumentation er bundet til eksplicit verbal kommunikation og at billeders semiotiske karakter umuliggør sådan argumentation. Frem for dette syn, skriver han, bør vi hellere betragte argumentation som handlinger; og eftersom billeder kan bruges til at udsige og handle, kan de også bruges til at argumentere…

God og dårlig debatadfærd

Offentlig debat: normer og praksis – med den danske prostitutionsdebat som eksempel
De tre artikler i dette nummer af Merete Onsberg, Christian Kock og Charlotte Jørgensen udgør en tematisk helhed. De er udgået fra forskningsprojektet ”Offentlig debat” ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet. Artiklerne blev oprindelig præsenteret ved den Fjerde Nordiske Retorikkonference på Södertörn Högskola 6.-8.10.2010 og er her ud­videt og bearbejdet. De tre artiklers fælles formål er at belyse typiske egenskaber ved offentlig debat om vigtige sociale emner. For at gøre ­dette fokuserer de på den aktuelle danske diskussion om prostitution – et spørgsmål der har skabt ophedet debat i de sidste år. Den første artikel (af Merete Onsberg) bruger et korpus af debatindlæg fra aviser til at påpege typiske træk ved debatten, og den påpeger blandt andet at en udstrakt brug af pathos går hånd i hånd med uklar forståelse af faktuelle forhold. Den anden artikel (af Christian Kock) ser nærmere på typiske argumentative ‘uskikke’ i debatten og skitserer i tilslutning dertil en generel normativ teori om offentlig deliberativ debat. Den tredje artikel (af Charlotte Jørgensen) illustrerer en normativ tilgang til offentlig debat gennem en indgående analyse af to debattekster der har samme standpunkt. Men hvor den ene eksemplificerer en række uproduktive uskikke, kan den anden stort set betragtes som et produktivt og anerkendelsesværdigt bidrag til en offentlig debat…

Retoriske uskikke i offentlig debat

Offentlig debat: normer og praksis – med den danske prostitutionsdebat som eksempel
De tre artikler i dette nummer af Merete Onsberg, Christian Kock og Charlotte Jørgensen udgør en tematisk helhed. De er udgået fra forskningsprojektet ”Offentlig debat” ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet. Artiklerne blev oprindelig præsenteret ved den Fjerde Nordiske Retorikkonference på Södertörn Högskola 6.-8.10.2010 og er her ud­videt og bearbejdet. De tre artiklers fælles formål er at belyse typiske egenskaber ved offentlig debat om vigtige sociale emner. For at gøre ­dette fokuserer de på den aktuelle danske diskussion om prostitution – et spørgsmål der har skabt ophedet debat i de sidste år. Den første artikel (af Merete Onsberg) bruger et korpus af debatindlæg fra aviser til at påpege typiske træk ved debatten, og den påpeger blandt andet at en udstrakt brug af pathos går hånd i hånd med uklar forståelse af faktuelle forhold. Den anden artikel (af Christian Kock) ser nærmere på typiske argumentative ‘uskikke’ i debatten og skitserer i tilslutning dertil en generel normativ teori om offentlig deliberativ debat. Den tredje artikel (af Charlotte Jørgensen) illustrerer en normativ tilgang til offentlig debat gennem en indgående analyse af to debattekster der har samme standpunkt. Men hvor den ene eksemplificerer en række uproduktive uskikke, kan den anden stort set betragtes som et produktivt og anerkendelsesværdigt bidrag til en offentlig debat…

Den danske prostitutionsdebat: Et signalement

Offentlig debat: normer og praksis – med den danske prostitutionsdebat som eksempel
De tre artikler i dette nummer af Merete Onsberg, Christian Kock og Charlotte Jørgensen udgør en tematisk helhed. De er udgået fra forskningsprojektet ”Offentlig debat” ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet. Artiklerne blev oprindelig præsenteret ved den Fjerde Nordiske Retorikkonference på Södertörn Högskola 6.-8.10.2010 og er her ud­videt og bearbejdet. De tre artiklers fælles formål er at belyse typiske egenskaber ved offentlig debat om vigtige sociale emner. For at gøre ­dette fokuserer de på den aktuelle danske diskussion om prostitution – et spørgsmål der har skabt ophedet debat i de sidste år. Den første artikel (af Merete Onsberg) bruger et korpus af debatindlæg fra aviser til at påpege typiske træk ved debatten, og den påpeger blandt andet at en udstrakt brug af pathos går hånd i hånd med uklar forståelse af faktuelle forhold. Den anden artikel (af Christian Kock) ser nærmere på typiske argumentative ‘uskikke’ i debatten og skitserer i tilslutning dertil en generel normativ teori om offentlig deliberativ debat. Den tredje artikel (af Charlotte Jørgensen) illustrerer en normativ tilgang til offentlig debat gennem en indgående analyse af to debattekster der har samme standpunkt. Men hvor den ene eksemplificerer en række uproduktive uskikke, kan den anden stort set betragtes som et produktivt og anerkendelsesværdigt bidrag til en offentlig debat…