Recension
Lennart Hellspong og Per Ledin: Vägar genom texten. Handbok i brukstextanalys. 303 sider. Studentlitteratur, Lund 1997..
Bibliografiskt
Forfatter: Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet.
Rhetorica Scandinavica 5 (1998), s 73-75.
Recensionen
Denne bog er mere ambitiøs end den ser ud til. Den kalder sig håndbog, men er snarere en krydsning mellem en pædagogisk anlagt lærebog og et stort stykke selvstændig teoridannelse – en genre man let tvinges ind i hvis man vil publicere et sådant værk for det lille skandinavisk-læsende publikum. En håndbog er vel en bog man har ved hånden for at slå op i den, men det får man ikke så meget ud af med Hellspong & Ledin (nedenfor: H&L); for at få gavn af bogen skal man ikke gå ind på et enkelt opslag, men helst sætte sig ind i den overordnede struktur den tilbyder. Det er hér dens store indsats ligger.
H&L har gjort det værdifulde at de prøver at samordne en stor fond af analytiske begreber fra de sidste årtiers lingvistik og tekstanalyse i et hierarkisk system, i stedet for blot at have alle begreberne svævende frit rundt mellem hinanden uden klare indbyrdes relationer. H&L vælger som de tre øverste begreber i hierarkiet kontekst, tekststruktur og stil. Dette hierarki fortjener at resumeres her – men til det vil lineær prosa vil være uegnet, og jeg tyer derfor til en forkortet version af H&L’s indholdsfortegnelse (Hvordan skulle vi moderne læsere klare os uden dem? Hvordan kunne Aristoteles?).
Kontekst
Situationskontekst
Aktivitet
Deltagere
Kommunikationsmåde
Intertekstuel kontekst
Kulturkontekst
Tekststruktur
Form: tekstuel struktur
Leksikogrammatik
Ordklasser og orddannelse
Mere om leksikon
Led
Sætninger
Helsætninger
Leksikogrammatiske dimensioner
Tekstbinding
Referensbinding
Tematisk binding
Konnektivbinding
Komposition
Tekstmønstre (= det man i retorikken plejer at kalde dis-
position)
Disposition (= dispositionsprincippet, for eksempel kro-
nologi eller kausalitet)
Metatekst (= den eksplicitte markering i teksten af
enkeltdelenes funktion i helheden)
Indhold: ideationel struktur
Temaer
Makrotemaer og mikrotemaer
Eksplicitte og implicitte temaer
Udsagn (Propositioner)
Eksplicitte og implicitte udsagn
Præsuppositioner og inferenser
Processer (dette begreb beskriver om teksten omhandler
handlinger, hændelser, tilstande eller mentale processer)
Modalitet (dette begreb beskriver om tekstens udsagn om-
handler faktiske, sandsynlige, hypotetiske eller ønskelige for-
hold)
Perspektiv (det mest overordnede begreb med hensyn til
ideationel struktur – se nedenfor)
Subjektperspektiv
Sammenligningsperspektiv
Relation: interpersonal struktur
Sproghandlinger
Specielle sproghandlinger og sociale strategier
Argumentation
Attituder (som de røbes af brugen af plus- og minusord, gar-
deringer og understregninger)
Rammer (= den tænkte eller forudsatte situation som teksten
skaber omkring sig)
Tiltale og omtale (= den måde hvorpå personer og
emner i teksten benævnes)
Indlejring (= hvorledes andre stemmer eller udsagn
gengives i teksten)
Nærhed og distance (= hvor tæt teksten stiller sig i
forhold til sin modtager i kraft af sproglige valg)
Sociale figurer (hermed menes visse af retorikkens
indholdsfigurer, nemlig ironi, hyperbel og litote)
Stil
Stiltræk, stilakser, stilmarkører
Typer af stilakser
Tekstuelle
Ideationelle
Interpersonale
Kontekstorienterede
Som man ser: nærmest alt hvad der kan siges om tekster, synes her indarbejdet i et sammentænkt system – som må repræsentere et gevaldigt og selvstændigt tænkearbejde.
Kort fortalt finder jeg at der er meget ved dette begrebssystem som i høj grad kan hjælpe med at skabe overblik og indsigt for alle os som er interesseret i ‘brugstekster’ og deres egenskaber. Det er tillige sådan at mange af de værdifulde træk ved bogen er lånt eller stærkt inspireret af andre forskere – men selve det at samordne de mest værdifulde begreber fra moderne tekstforskning, og selv bidrage med nye nogle af de steder hvor der måtte mangle noget, er en tiltrængt og særdeles ambitiøs indsats. Den er i mange henseender lykkedes beundringsværdigt – og en del andre steder kan man godt undres.
At få begreberne om processer og modalitet klart etableret som redskaber for tekstanalyse er for eksempel et klart fremskridt. Det er også en klargørende og velvalgt overordnet begrebsdannelse H&L foretager: kontekst, struktur, stil – hvor struktur inddeles i tekststruktur, ideationel struktur og interpersonal ditto. Til grund for dette ligger Hallidays tænkning om sprogets tre grundlæggende funktioner: at kommunikere, tænke og træde i forhold til andre. Denne inddeling afspejler at en tekst ifølge H&L er “en ordnad språklig helhet som anpassar et tankeinnehåll till en social situation” (side 197). Umiddelbart kan man så undres over at ‘stil’ kommer til sidst, for plejer stil ikke blandt andet at have at gøre med leksikogrammatiske træk, som jo behandles allerførst? Men det er gennemtænkt: stil er for H&L et overordnet og samlende begreb der modvirker en risiko som ellers mærkes ofte undervejs: “Vi kan förlora oss så djupt i textens delar att helheten glider oss ur händerna”. Dette forhindrer stilbegrebet: stil defineres som “de övergripende principerne för hur en text i en viss kontext organiserar sin struktur” (side 198), og det betyder at stil “inte själv ligger på någon enskild struktureringsnivå” (side 198). Om det så er bedre at anbringe begrebet stil her, frem for for eksempel genre og funktion, er diskutabelt.
Der er i hvert fald en del mærkeligt og anstrengt i dette system. K.E. Løgstrup skrev i sin fremstilling af Kants æstetik, med henblik på dennes “arkitektoniske måde at tænke på”: “Der er systematik jeg skyder ud, fordi den er et nummer for kunstig”. Det bør dén også gøre der vil bruge H&L til praktiske formål. For eksempel forekommer kategorien ‘perspektiv’ at være en alt for omfattende og uordnet rodekasse. Jeg forstår dels ikke hvorfor H&L opstiller den helt u-intuitive sondring mellem ‘subjektperspektiv’ og ‘sammenligningsperspektiv’. Det første af disse begreber indeholder en rigdom af heterogene underbegreber som forfatter-, læser-, aktør-, person-, sag-, individuelt, kollektivt, udefra, indefra, fjern, nær-, realistisk, nutids, datids, fremtids, ideologisk, teoretisk; og så, som et hierarkisk selvstændigt og sideordnet begreb: sammenligningsperspektiv, det vil sige alt det som teksten via metaforer, analogier med videre sammenligner sit emne med. Hvorfor det hører herhen, forstår jeg ikke. Måske er det hverken H&L’s tænkning eller min fatteevne der fejler noget, men derimod at hele molevitten fremstilles alt for summarisk på små 8 sider. Frem for dette tror jeg H&L kunne have draget mere nytte af litterær fortæller- og synsvinkelteori.
Eller fænomenet præsuppositioner: de har, enten de er opfyldt eller ej, mindst lige så meget at gøre med interpersonal struktur som med ideationel ditto. Og argumentation – den omhandles på 2 (!) sider under interpersonal struktur, hvor den dog – i hvert fald fra retorikkens synspunkt – er indholdskategorien par excellence. Kategorien ‘sociale figurer’ under interpersonal struktur forekommer også kunstig. Hvorfor skal lige netop ironi, hyperbel og litote, af alle retorikkens tankefigurer, ind her? Begrundelsen for dette er at de har til formål “att markera en hållning til det som sägs”. Men det har en lang række andre også. Det interpersonale i de tre nævnte figurer er vel snarere at de i en særlig forstand kan aktivere modtageren og dermed påvirke den interpersonale struktur – men igen, kan mange andre stiltræk ikke også det?
Kategorien genre er fortrinligt præsenteret i et indledningskapitel om ‘den mangesidige brugstekst’, men droppes derpå fra bogens systematik. I betragtning af hvor stærkt genrer udtrykker teksters binding til deres kontekst, kan man undre sig over dette forsvindingsnummer.
Der er også begreber fra nyere teoridannelser man savner hos H&L. Nogle eksempler: Genrebegrebet samles mange andre tekstforskere om, og for eksempel van Dijk (1985) har på spændende vis leveret midler til beskrivelse af tekstmønstret i en genre. Toulmins begreber til argumentationsanalyse siges at være brugt i H&L’s bog, men er ikke nævnt, eller nævneværdigt udnyttet. I den korte omtale af inferens kan man savne Grice samt Sperber & Wilsons systematisering af læren om relevans. Ingen primære kilder fra klassisk retorik eller moderne retorisk forskning, for eksempel om tekstproduktion, er brugt.
Faktisk optræder den klassiske retoriks system i en lidt mærkelig udgave: Dens fem ‘dele’ hedder hos H&L intellectio (= planlægning eller overvejelse af situationen), inventio, dispositio, elocutio, emendatio. I klassisk retorik bruges ‘intellectio’ sjældent, og da som term for synekdoke eller metonymi; H&L’s brug af ordet findes ganske vist hos den encyklopædiske tyske teoretiker Heinrich Lausberg, men dér er det nærmest hjemmestrikket, for af kilder i klassisk retorik synes der kun at være den perifere Sulpicius Victor fra det 4. århundrede der opererer med tre dele: intellectio, inventio, dispositio. H&L’s ‘emendatio’ (for omskrivning, revision) savnes selv hos Lausberg – men måske kommer termen fra Erasmus’ bog om brevskrivning, hvor et kapitel hedder “De emendando” (Om at rette). På en måde er H&L’s inddeling udmærket som praktisk arbejdsanvisning, det er blot vildledende at fremlægge den som lig med retorikkens traditionelle opfattelse af tekstproduktion.
Man kunne diskutere andre punkter i H&L’s systematik, men den konklusion man fristes til, er at et begrebssystem til analyse af sagtekster måske ikke behøver være så hierarkisk; i hierarkier får ethvert begreb jo kun ét sted i systemet. Måske kunne man klare sig bedre med at nogle begreber gik ‘på lodret’ og skabte et ordnet hierarki, mens andre gik ‘på tværs’. Sådan er det for eksempel i biologien: arterne udgør et lodret ordnet slægtskabshierarki – men deres karakteristiske træk optræder hvor de vil, helt på tværs.
Nogle vil med rette spørge om man overhovedet skal have et begrebssystem til tekstanalyse, det være sig hierarkisk eller ej. Her kan vi igen tænke på dyrene og planterne. Vi skal gerne kunne beskrive enhver art systematisk – hvorfor? Især for at kunne finde netop de punkter hvor den er unik. Hvad mere er, vi vil identificere netop dé unikke træk ved en given art som har sikret dens overlevelse, det vil sige som funktionelt, i dens tilpasning til konteksten, er afgørende. Analogt har vi brug for et beskrivelsessystem der kan hjælpe med at beskrive grundene til det særlige som en tekst eller teksttype kan.
Det er her at retorikken har en stærk tradition. Den går målbevidst efter hvad en teksttype kan gøre, og hvordan den kan gøre det. Man kan jo ikke bare analysere en tekst som sådan. Det svarer til at man blev sat til at ‘analysere et rugbrød’. Hvad skulle man dog gå efter? Rent fysiske kendetegn?? Den kemiske sammensætning? Man skulle formentlig gå efter næringsværdien og/eller smagen, holdbarheden og et par ting til – bestemt af at et rugbrød er skabt til den bestemte funktion det er. Uden en sådan styrepind er en analyse ørkesløs og uendelig.
En sådan målrettet analyse går H&L ikke så målbevidst efter. De angiver derimod tre anvendelsesområder for deres analysesystem: det hermeneutiske (fortolkning), det retoriske (tekstproduktion) og det (ideologi) kritiske. Dermed, kan man sige, leverer de et smukt bidrag til en almen humanistisk universitetsuddannelse; men man kan ikke nægte at der også hos dem er en vis tilfældighed i hvilke analysemidler de har valgt ud til deres system – fordi de ikke opererer med ét klart analysemål. Jeg synes de virker i lovlig høj grad påvirket af hvad der i lingvistiske kredse rent faktisk er skabt af teoridannelse i de sidste årtier – frem for at sige: med henblik på hvilket mål vil vi analysere tekster?
Liknande artiklar:
En bog der vil det hele
Retorikens etik
Fremragende om skrivefrihetens ytringskultur
Perspektiv på Palme
Christian Kock er professor emeritus i retorik ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet
-
Christian Kockhttps://www.retorikforlaget.se/author/christian-kock/
-
Christian Kockhttps://www.retorikforlaget.se/author/christian-kock/
-
Christian Kockhttps://www.retorikforlaget.se/author/christian-kock/
-
Christian Kockhttps://www.retorikforlaget.se/author/christian-kock/
-
Christian Kockhttps://www.retorikforlaget.se/author/christian-kock/