Beskrivning
Innehåll i detta nummer:
Klassiker:
Walter R. Fisher: “Narration som paradigme for menneskelig kommunikation. Om offentlig moralsk debat“
Dette essay fremsætter en teori om menneskelig kommunikation baseret på forestillingen om mennesket som homo narrans. Det sammenligner og kontrasterer dette syn med det traditionelle rationelle perspektiv om symbolsk interaktion. Brugbarheden af det narrative paradigme og dets medfølgende forståelse af fornuft og rationalitet demonstreres igennem en udvidet analyse af nøgleaspekter af den igangværende debat om atomkrig og via en kort anvendelse på Gilgamesh-eposet. Det narrative paradigme bringer to temaer i den retoriske teori sammen: det argumenterende, overbevisende tema og det litterære, æstetiske tema.
Oversat og med introduktion af Mark Herron og Esben Bjerggaard Nielsen.
Introduktion s 7-11 · Artikel s 12-38
Esben Bjerggaard Nielsen: “Klima, apokalypse og en topos om sted“
Klimadebatten er fuld af forudsigelser om fremtiden og lurende katastrofe. Al Gore har eksempelvis gjort brug af en apokalyptisk fortælling i sin klimaretorik. Tid er en vigtig topos i denne type retorik. Forfatteren viser her, hvordan skiftet til en topos om Sted forandrer den klassiske apokalyptiske fortælling og skaber mulighed for større nærvær i forhold til klimaforandringerne. Som eksempel på dette analyseres fortællinger fra hjemmesiden Facetheclimate.org om allerede eksisterende ”klimabrændpunkter”. Artiklen kan samtidig ses som et skridt imod en teoretisk beskrivelse af en sekulær apokalyptisk retorik.
Abstract s 4 · Artikel s 39-53
Jon Viklund & Patrik Mehrens: “Retoriseringen av begreppet folk i 1800-talets Sverige“
Hur kan vi teoretiskt beskriva processer där vi uppfattar en ökad grad av retoricitet? Och när kan vi egentligen säga att något blivit retoriskt? I artikeln diskuteras processer av detta slag i termer av ”retorisering”. Författarna ger en beskrivning av hur termen traditionellt använts, men föreslår också en definition, där processen förstås utifrån förändringar i de symboliska uttryckens argumentativa orientering. Teorin illustreras i en diskussion av hur begreppet ”folk” genomgår avgörande förändringar under 1800-talet.
Abstract s 5 · Artikel s 54-71
Stefan Iversen: “Narrativ retorik“
Hvilke funktioner tjener fortællinger i retoriske tekster, og hvordan analyserer man brug af fortællinger og fortællende elementer i retorisk diskurs? De to spørgsmål er blevet mere påtrængende i takt med, at fortællinger spiller stadigt større roller i mange forskellige typer af senmoderne kommunikation. Der består imidlertid et misforhold mellem fortællingers overrepræsentation i offentligheden og deres underrepræsentation i retorisk kritik, et misforhold, som artiklen tager skridt mod udbedringen af. Via nedslag i dels klassisk retorik, dels moderne retorik argumenterer artiklen for, at traditionelle retoriske tilgange til fortællingens former og funktioner mangler sikre greb om begge dele. Sådanne greb søges derefter udviklet i form af en tidssvarende bestemmelse og afgrænsning af, hvad og hvor fortællinger er i retoriske tekster. Det sker via en skelnen mellem fortælling og narrativitet samt via en skelnen mellem fortælling som narration, som eksempel og som masterplot. Disse greb bringes herefter i anvendelse i en analyse af brugen af fortællinger i Ronald Reagans tale ved mindehøjtideligheden for astronauterne fra rumfærgen Challengers forlis i 1986.
Abstract s 6 · Artikel s 72-88
Om detta nummer:
- Språk: Dansk, svenska
- Antal sidor: 88
- ISSN: 1397-0534
- vår 2013
https://doi.org/10.52610/BYBD1944
