Beskrivning
Innehåll i detta nummer:
Klassiker: Thomas Sprat: “History of the Royal Society of London”
Introduksjon og oversetting: Tina Skouen.
Introduksjon s 7-10 · Artikkel s 11-16
Sine Nørholm Just & Jonas Gabrielsen: “Boligmarkedet mellem tal og tale”
Stasislæren som redskab for retorisk kritik. Med stasislæren er det muligt at foretage en retorisk kritik af argumentation, der både analyserer, fortolker og vurderer argumenternes betydning for meningsdannelsesprocesser. Denne anvendelse af stasislæren kræver dog en genfortolkning af den klassiske teori, så det bliver tydeligt, at svaret på spørgsmålet om, hvilke staser der skal bruges hvordan, ligger hos retor som en del af hans eller hendes arsenal af argumentative muligheder snarere end at være en situationsbetinget nødvendighed. I denne artikel vil vi diskutere stasislærens teoretiske grundlag, og vi vil vise det kritiske potentiale via en skitse til en retorisk kritik af den offentlige meningsdannelse om det danske boligmarked.
Abstract s 4 · Artikel s 17-36
Lisa Storm Villadsen: “Temaintroduktion”
Introduktion s 37-41
Jens E. Kjeldsen: “Retoriske omstændigheder”
Retorikken i en fragmenteret, foranderlig og kompleks verden. Denne artikel behandler spørgsmålet om hvordan retoriske studier bør forholde sig til en verden som er mere fragmenteret, foranderlig og kompleks end nogensinde før. Første del giver en kort beskrivelse af centrale egenskaber ved det fragmenterede, foranderlige og komplekse samfund. Den antyder samtidig de udfordringer dette giver retorikken som fag. Anden del diskuterer teorier om den retoriske situation for at afklare i hvilken udstrækning disse magter at forholde sig til retorikken i vor tids samfund. Tredje del giver et bud på nogle veje som fremtidens retoriske forskning i højere grad bør gå hvis vi ønsker at tegne et tydeligere og mere fuldstændigt billede af samtidens retorik.
Abstract s 5 · Artikel s 42-63
Christian Kock: “Fornuftig uenighed”
Tanker om deliberativt demokrati handler oftest om borgernes inddragelse i demokratiet som aktive retorer eller debattører. Og de handler ofte om veje til finde gensidig forståelse eller ligefrem konsensus. Denne artikel har en anden vinkel: Den vælger borgernes position som modtagere, ikke afsendere, af deliberativ retorik, og den accepterer at politiske debattører typisk vil forblive uenige. Den redegør for hvorfor det er sådan, og den søger med dette som udgangspunkt at formulere og eksemplificere normer for hvordan uenige debattører kan føre dialog, sådan at borgerne bedst muligt kan bruge dialogen som hjælp til at træffe deres egne valg mellem modstående standpunkter. Grundantagelsen er den enkle at debattører skal give eksplicitte argumenter for deres standpunkter og eksplicitte svar på modparters modargumenter. Der findes derfor to hovedtyper af forsyndelser: 1) at undlade at give argumenter for sine standpunkter, og 2) at undlade at svare på modargumenter. Begge slags forsyndelser skjules ofte med held med teknikker der sammenfattende kan betegnes som ”omvendt lommetyveri”, idet meningen er at tilhørerne skal acceptere et standpunkt uden argumenter, eller et svar uden modargumenter, fordi de ikke opdager at det er hvad de får. Det hævdes at især svar uden reelle modargumenter er en udbredt forsyndelse i nutidig politisk debat. Der opstilles en typologi over begge hovedtyper af debat-forsyndelse, og en række nutidige eksempler fra dansk og amerikansk politik analyseres.
Abstract s 6 · Artikel s 64-83
Om detta nummer:
- Språk: Dansk, norsk
- Antal sidor: 88
- ISSN: 1397-0534
- Udkom december 2008
