RetorikMagasinet #100 – 2016

RetorikMagasinet nr 100/juni 2016.

DKK46,00DKK80,00

Ryd
Rabat? Har du {products}, så får du 25% rabat.
Log ind hvis du allerede abonnerer.

Varenummer: 35100_c Kategori:

Beskrivelse

Indhold i dette nummer:

INTRO: Tema Manipulation


Amalie Hypolit & Jakob Torrild Hansen: Uffe Elbæk er lutter øren

Det kom som en overraskelse for mange da Alternativet ved sidste valg kunne sikre sig ni folketingstaburetter. Med seks værdier, seks debatdogmer, et crowdsourcet partiprogram og en bandlysning af alle tvangstankerne i de traditionelle politiske ideologier. Men efter et lille år i Folketinget har Alternativet bevist stort talent for politiske forlig og bevaret viljen til at turde inddrage borgerne i spørgsmål om arbejdstimer, kødspisning og kystbeskyttelse. Vi har mødt formand Uffe Elbæk til en snak om at lytte mere end at tale når der skal skabes politiske resultater.


Jens Jonatan Steen & Gry Inger Reiter: Framing er som at trække vejret

Du kan ikke undgå at frame. Der eksisterer nemlig intet nulsprog som du kan udtrykke dig 100 procent objektivt i. Derfor er framing et grundvilkår for al retorik. Og det er på en og samme tid kognitive processer i hjernen, en mulighed for at demokratisere en teknokratisk politisk debat og en genvej til at bringe de grundlæggende værdier tilbage i politik.


Ditte Marie Munch-Jurisic: Afskyens magt

Ad, det er ulækkert! Når følelsen af afsky først skyller ind over os, kan den være svær at ryste af sig. Følelsen bliver altdominerende i den måde vi forstår omverdenen på. Derfor er det ekstremt effektivt at nedgøre og stigmatisere gennem afsky.


Klaus Kjøller: Manipulation på dydens vej

Alt er muligt i manipulation i hverdagen, bare du flittigt dyrker fire dyder: Ærlighed, idealisme, stabilitet og kompetence.


Lisa Storm Villadsen: Forførelsens retorik (2001)

Erotisk persuasio. Retorik kan som bekendt være ganske forførende, og forførelse er i bund og grund en retorisk disciplin.


Christian Kock: Underforstå mig ret

Hjernen er trænet til at søge en hensigt med ethvert budskab. Derfor kan der nemt opstå antagelser som ikke står i selve budskabet. Det er underforståelser. Underforståelser er nødvendige, men de kan også være tankeløse hvis de skjuler diskutable ideer og man kan tilmed forpasse chancen for at overbevise dem der er uenige.


Søren Robert Fauth: Schopenhauer ville altid have ret

Trangen til at få ret er menneskeslægtens medfødte nederdrægtighed, mente Schopenhauer. Derfor skrev han den eristiske dialektik som en advarsel mod rethaveriet – og gav en grundig indføring i 38 uredelige debatkneb.


Mathias Clasen: Pas på, billedet smitter

Om visuelle manipulationer og den uhyggelige dal. Menneskelignende robotter, zombier, computergenererede personer og endda manipulerede reklamefotos kan være uhyggelige. De aktiverer en medfødt forsvarsmekanisme, et adfærdsmæssigt immunforsvar der er opstået for at beskytte os mod smittefare. Mekanismen fortæller os at noget der ligner et typisk menneske, men alligevel tydeligvis afviger fra normen, kan være farligt.


Jonas Gabrielsen: En krig på ord (2001)

Sproget skaber. Angriber USA Afghanistan fordi der er krig? Eller er det snarere sådan at USA retorisk skaber en krigssituation for at legitimere angrebene?


Finn Frandsen: Frihedens Fakler – Edward L. Bernays og propagandaens idehistorie

Mennesket vil gerne holde fast i ideen om at det har en fri vilje. Tanken om at vores adfærd bliver styret af firmaer, huer os derfor ikke. Men historien viser at vi kan programmeres til at opføre os på en bestemt måde. Vi styres. Vores frie vilje er blændværk.


Thomas Elkjer Nissen: Pizza, kattekilling & bombebælte

Religiøs og moralsk overlegenhed, opbygningen af en ny nation og vold som strategisk sprog er grundelementerne i det narrativ der har gjort Islamisk Stats propaganda og rekrutteringsbudskaber så effektfulde. Narrativet virker tiltrækkende på mange unge mennesker – herunder vesterlændinge. Ikke kun fordi de er tiltrukket af terrorbevægelsen, men fordi de identificerer sig med dens retorik og utopiske ideer.


Christina Pontoppidan: Det er ingen kunst at lyve (2008)

Mange tror at det er etikkens fortjeneste at den enkelte retor ikke går for vidt i forsøget på at påvirke sine modtagere. Men når det kommer til løgn, er retorikkens forbud mere vidtgående end etikkens. At lyve strider nemlig mod selve kunsten i retorikken.


Nicolai Jørgensgaard Graakjær: Lyden af Coca-Cola

Psst! Sådan lyder det når nogen i en Coca-Cola-reklame åbner en flaske, hælder væsken ned i et glas med isterninger og drikker med udtalt nydelse. Og det er langt fra tilfældigt. Faktisk kan lydene påvirke os så meget at vi tænker på Coca-Cola hver gang vi åbner en flaske – også selv om det er en Heineken-øl.


 Per Juul Carlsen: Flere smartphones i historiske film, tak!

Filmskabere er blevet så dygtige at de kan bilde os rigtig meget ind. Lad dem bare fifle med historien, for filmen er jo netop præget af vores nutidige forståelse.


Charlotte Jørgensen & Lars Pynt Andersen: Er Heltbergs retorik redelig?

Om karaktermord og fordrejninger kan kaldes redelig retorik, er et spørgsmål om hvad vi forstår ved redelig retorik. RetorikMagasinet har bedt to retorikere komme med forskellige redelighedsvurderinger af én og samme aviskommentar.


Martin Krasnik: Retoriske rygproblemer (1995)

Klassiker fra RetorikMagasinet 15/1995: Det Polymiske Hjørne


Om dette nummer:

  • Antal sider: 52
  • ISSN: 0908-7923
  • Udkom juni 2016

Yderligere information

Vægt 0.2 kg
Version

Digital, Fysisk

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “RetorikMagasinet #100 – 2016”
×