Øjet er vejen til hukommelsen

Min mor døde for nylig. Efter bisættelsen samledes familie og venner sig i hendes hus. Vi snakkede, spiste og drak. Og vi så på fotografier: billeder af min mor, min far, af mig og min søster. De fleste fandt billeder af sig selv. Vi lo af frisurerne fra firserne. Genkaldte dengang det var så koldt at Køge Bugt frøs til is. Vi nikkede anerkendende af det flotte unge par mine forældre var før min søster og jeg kom til verden. “Ja, sådan var det,” tænkte vi når vi så øjeblikkene fra fortiden. Det forgangne er ikke let at gribe og holde fast i, men billeder, særlig fotografier, gør det bedre end andre udtryksformer. Øjet er hovedvejen til hukommelsen