Ny retorikhistorie holder hele vejen

Omtale i RetorikMagasinet 87 (2013)
Christian Kock, Ordets magt. Retorisk tænkning der holder, Samfundslitteratur, 2012, 266 sider.

Ny retorikhistorie holder hele vejen

Den ultimative svendeprøve for enhver universitetsprofessor må være at skrive en samlet historie over sit fag. Det kræver både et bredt overblik og en dyb forståelse – samt evnen til at formidle den omfattende viden, så den overordnede udvikling er tydelig samtidig med at de vigtige detaljer ikke går tabt. Det er ikke nogen nem opgave. Men lad det være sagt med det samme at retorikprofessor Christian Kock er bestået med bravur.

Fagets tidligere professor Jørgen Fafner skrev i sin tid en historie over den retoriske tradition i Vesteuropa, og nu har hans efterfølger på posten altså besluttet også at bedrive sit svendestykke. Ordets magt. Retorisk tænkning der holder fortæller Vestens retorikhistorie i to bind, og det første, som udkom for nylig, dækker perioden fra antikken til 1900. Fra fagets fødsel i det gamle Grækenland til dets genopstandelse i renæssancen og erklærede død i 1800-tallet. Men bogen er på ingen måde blot en opdateret version af det tidligere professorværk. Den skiller sig især ud i kraft af kriteriet for hvilke retoriske tænkere der har fået plads i den.

Undertitlen siger det egentlig. Bogen rummer ikke kun en oversigt over personer som har opfattet sig som retorikere eller selv benævnt deres arbejde ’retorik’. Snarere har kravet for at komme med været et vigtigt bidrag til ’retorisk tænkning’. Det har betydet at der fx er blevet plads til retorikkens måske største kritiker Platon og til tænkere som Agricola og Nietzsche der vel af de fleste ikke opfattes som retorikere først og fremmest. Det er et særdeles velvalgt kriterium. Det fører til en meget mere nuanceret gennemgang af alle de tankestrømme der i forskellige perioder har været med til at forme retorikken som praktisk og akademisk disciplin. Og samtidig får man som læser svar på et meget centralt spørgsmål: Hvad er retorisk tænkning i det hele taget?

Det giver Kock indledningsvist sit bud på. For ham kan retorik og dermed tænkningen om samme defineres ud fra et fokus på ytringer som skal virke på en eller flere modtagere. Det er en bred definition som givet kunne have ført til en del ture ud ad mange lange tangenter undervejs hvis ikke der havde været en stopklods: Tænkerne i bogen skal have skrevet og sagt noget der er relevant og brugbart for folk som beskæftiger sig med retorik i teori eller praksis – også i dag. Det er herligt ambitiøst, og det får værket til at hæve sig over at være ren historiefortælling og blive vedkommende og anvendeligt for alle med interesse for det retoriske felt.

Annonce

Kock forklarer blandt andet at man med fordel kan skele til antikke skrifter om skrivepædagogik fra Quintilian og Hermogenes, hvordan George Campbells funktionelle 1700-tals-tænkning kan være nyttig i planlægningen af en kommunika- tionsopgave, og han præsenterer en næsten 200 år gammel liste med uskikke i politisk debat det er værd at være opmærksom på. Læg hertil bogens flydende sprog, at den har rum til fyldige eksempler som bindes godt sammen, og at den formår at fortælle fagets historie uden at fortabe sig i detaljen eller forsimple stoffet. Det giver absolut topkarakter og en varm anbefaling af dette retoriske must have.

 


 

Christian Stenz Kirkebæk

Christian Stenz Kirkebæk

Redaktør på RetorikMagasinet 2010-2015 (ansv. redaktør 2013-2015)
Christian Stenz Kirkebæk

Latest posts by Christian Stenz Kirkebæk (see all)

Skriv et svar