Ny grundbog om narrativitet

Omtale i RetorikMagasinet 100 (2016)

Bettina Perregaard: Narrativitet – mellem sprog, handling og selv. Samfundslitteratur, 2016, 206 sider.

Ny grundbog om narrativitet

Hvis du er studerende og savner det store overblik over narrativitetsteorierne i dag, så er Bettina Perregaards nye bog et godt bud. Her får du nemlig præsenteret de forskellige videnskabsteoretiske positioner – den realistiske, hermeneutiske, fænomenologiske og tre former for konstruktivisme – sammen med en masse eksempler på analyser.

Selv om Perregaard til sidst også kommer ind på blandt andet autofiktion, så er fokus på den mundtlige fortælling og narrativet i vores dagligdagsliv. Og det skal ikke tale imod bogen, men hvis du er mere interesseret i narrativer i forhold til æstetiske genrer som litteratur og film, så skal du lede andre steder.

 


 

Skriv et svar