Kritisk diskursanalyse

Recension

Norman Fairclough: Kritisk Diskursanalyse, tekstsamling med indledning af Elisabeth Halskov Jensen. Forlaget Hans Reitzel, 2007.

Bibliografiskt

Författare: Signe Kjær Jørgensen er phd-studerende ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, afdelingen for afdeling for pædagogik, filosofi og retorik, ved Københavns Universitet.

Rhetorica Scandinavica 49-50/2009, side 153-154.

Annons

Recensionen

Elisabeth Halskov Jensen introducerer med tekstsamlingen Kritisk Diskursanalyse den britiske lingvist og diskursanalytiker Norman Fairclough for et dansk publikum. Norman Faircloughs mangeårige forfatterskab spænder bredt fra kritisk lingvistik over diskursanalyse til samfundsvidenskab med teoretisering af forholdet mellem diskurs, magt og social forandring. Spændet i forfatterskabet afspejles i tekstsamlingen.
De første to tekster er generelt introducerende til Faircloughs teori om forholdet mellem diskurs og social forandring. Her introduceres den 3-trins analysemodel, som har været gennemgående for Faircloughs kritiske diskursanalyser, og som har social praksis som overordnet ramme, tekst som indlejret i den sociale praksis og diskursiv praksis som bindeleddet mellem tekst og social praksis. Den tredje tekst har titlen ”Kritisk diskursanalyse som samfundsvidenskabelig metode”, og den indeholder definitioner af kernebegreber fra Fairchloughs kritiske lingvistik samt forskrifter for diskursanalyser. Samlingens fjerde tekst er et uddrag fra værket Media Discourse, og den bidrager med en forståelse af de specifikke teoretiske betingelser for kritisk diskursanalyse af massemedieret kommunikation. Teksten er fra 1995, men med de seneste ti års tiltagende anvendelse af strategisk kommunikation, politisk spin og markedsføring via chatrooms og sms, er teksten stadig aktuel. Endelig afsluttes tekstsamlingen med ”Kritisk diskursanalyse og markedsliggørelsen af offentlig diskurs: Universiteterne”, som er en kritisk analyse af management­jargonens tiltagende indflydelse på sproget på de britiske universiteter. Analysen er en af de forholdsvis normative i tekstsamlingen, og Faircloughs skarpe konklu­sioner taget i betragtning, bør den derfor læses med et kritisk-refleksivt sigte.
Faircloughs samfundsteori og hans anvendelse af sociologiske teorier til at forklare social praksis er eksplicit normativ. Jeg ser det som en styrke. Det kritiske perspektiv giver analyserne en skarphed og bid, som megen poststrukturel forskning mangler og samtidig, giver det et klart udgangspunkt for at evaluere og perspek­tivere hans forskning – hvilket styrker tekstsamlingens anvendelighed som undervisningsmateriale.

Det brede spænd i Faircloughs forfatterskab har medført, at mange fagdiscipliner har indoptaget dele af hans forfatterskab. Inden for samfundsvidenskab, hvor jeg har taget første del af min uddannelse, er det særligt Faircloughs lingvistiske be­greber rettet mod diskursanalyse, man anvender, mens jeg til gengæld som ph.d.-studerende på Institut for medier, erkendelse og formidling har bemærket, at man inden for de hermeneutiske videnskaber mere inddrager hans kritiske samfunds­teori. Som tidligere underviser i retorik er det min erfaring, at samfundsteori kan skabe øget forståelse for enhver tales kontekst og dermed hjælpe til med at sætte den kommunikative begivenhed i relation til diskursordenen, med anvendelse af Faircloughs egen terminologi. Ved at inddrage den kulturelle, værdimæssige kontekst styrkes det kritisk-refleksive potentiale for enhver analyse.
Tekstsamlingen indeholder et bredt udpluk fra Faircloughs forfatterskab, og den er derfor både anvendelig for retorikeren, der endnu ikke har læst Fairclough, og for retorikeren, der gerne vil uddybe sit kendskab til en af Nordeuropas førende forskere inden for kritisk diskursanalyse.1 Tekstsamlingen vil være berigende for begge, og jeg kan derfor give den min anbefaling.


1    Ud over Norman Fairclough er fremtrædende forskere som ph.d. fra University of Lancaster, nuværende professor ved LSE Lilie Chouliararki og Distinguished Professor of Discourse Studies ved University of Lancaster Ruth Wodak.

Lämna ett svar