Den hyldende retorik er vellidt og flittigt brugt ved alt fra fødselsdage til begravelser. Derimod kan dens modpol, den dadlende retorik, nok menes at have et lidt mere blakket ry. Men i universet af Rap Slam Battles er det rent faktisk et succeskriterium at nedgøre hinanden.
Giv en sviner der rimer
Bille Albrectsen.
I sommer stod jeg svedende på Skate-scenen på Roskilde Festival iført solbriller og omvendt kasket. Det var en onsdag, og det husker jeg kun fordi jeg havde arbejdet frem mod den dato i to måneder forinden. Omringet af hundreder af mennesker stod jeg og så sydende til mens manden over for mig fortalte mig at han ”var glad for at mine søstre endelig var fyldt 16 fordi de nu var parat til at kneppe”.
Jeg er en ærekær mand. Af den håbløst primitive slags. Jeg er den type der bliver sur hvis folk springer over i køen nede i Fakta. Den slags der bander indædt hvis jeg taber i fodbold. Og sidst, men ikke mindst, er jeg den slags mand der får lyst til at slå hårdt og længe på folk hvis de siger noget grimt om min familie.
Men jeg slog ham ikke. Ikke fordi jeg ikke havde lyst. Ej heller fordi jeg ikke turde. Men mest af alt lod jeg være med at slå ham fordi jeg var overbevist om at jeg stod med to et halvt minutters sammensurium af eder, rim og flows der ville kunne slå hårdere end mine næver nogen sinde ville kunne gøre det.
Bille Albrectsen optræder på Rust under navnet Eco. Kasper Teiner
En fusion mellem Marianne og prins Nicolai
Det var ikke første gang jeg modtog verbale uppercuts. Det er også sket siden. Og for at det ikke skal være løgn, så er der rig udsigt til at der i nærmeste fremtid kommer rigtig mange velskrevne kindheste min vej. Jeg stiller endda op til det ganske frivilligt. Det hele skyldes et nyt dansk koncept som hedder Rap Slam Battles.
Som titlen antyder, så er arrangementet en hybridform mellem poetry slam og rap-battles. Et sammenstød mellem ”min allerførste kæreste hed Marianne, og hendes kys smagte af salt” og ”din pik er så lille, man sku’ tro du var prins Nicolai”. Den første battle blev afholdt i september 2011, og siden har succesen været stødt stigende. Poetry slam er en jordnær og samtidig fintfølende oplevelse: Her bliver vinderen kåret alt efter hvilken af poeterne der fremfører deres selvkomponerede værker bedst. Kvalitetskriterierne man bedømmer ud fra i poetry slam, er ord, lyde og tilstedeværelse.
De klassiske freestyle rap-battles er derimod et koncept der bevæger sig fra øjenhøjde og til under bæltestedet. Her møder to rappere hinanden i en kamp på ord: Den der gennem tilsvininger, rimteknik og sceneperformance fremstår mest overlegen, vinder battlen.
Mudderkast i P-kældre
”Du ku’ skyde med bazooka fra ryggen af en levende dinosaurus … og stadig få det til at virke usejt!” Hvor rap-battles tidligere har inkluderet emneord fra publikum, improvisation, mikrofoner, underlægningsmusik og pompøse rammer, så har performerne i Rap Slam Battles et bredere spillerum. De deltagende kender, som noget nyt, deres modstandere på forhånd og har flere måneder til at forberede sig. Dette sætter et højere krav til både rimteknik og fremførsel – og så resulterer det ofte i langt mere personlige angreb: Pludselig har man adskillige uger til at Google sin modstander og finkæmme hans Facebook-billeder.
Hvor man tidligere har brugt instrumental underlægningsmusik, så takterne dannede rammerne for rappen, har man nu valgt at fjerne musikken fuldstændig. Dette er en inspiration som er taget fra poetry slam-kulturen hvilket giver kombattanterne mulighed for at bruge det performative rum langt mere frit: Temposkift, sangelementer og rekvisitter er pludselig tilladte – og bruges i bredere og bredere omfang.
Og hvor tidligere battle-arrangementer herhjemme fx har været opstillet i en boksering med op mod tusinder af tilhørere, så prøver Rap Slam Battles at fremstå så råt i udtrykket som overhovedet muligt: Med inspiration fra parkeringskældrene hvor konceptet opstod, står performerne i midten af en stor rundkreds, omringet af arrangementets tilhørere. Dette betyder at man som publikum ikke kan forvente behagelige siddepladser eller god udsigt. Det eneste arrangementet håber at opnå er nerve, intensitet og en underholdende sviner … der rimer.
Terapeutiske tæv
”Du er tynd som et spir – så tynd at Guinness Rekordbog sidste år måtte trykke dig på tykkere papir.” Sådan kunne et vidende rim lyde, men der er ingen faste krav eller parametre til hvordan man vinder en battle. Og det er netop det der er det spændende ved Rap Slam Battles: at der ikke er nogen definerede rammer for hvad der er tilladt.
Alligevel antyder ordet ’battle’ jo tydeligt at der er tale om en kamp – og det er svært at vinde en kamp uden at slå fra sig. Derfor er den generelle tendens i disse battles at man prøver at overbevise publikum om at man er den dygtigste performer, enten ved at argumentere for det, ved at vise det rent teknisk … eller simpelt hen bare ved at sige at den anden er grimmere, dårligere og mere ynkelig end én selv. Har din modstander skæve tænder? Bonus! Er hans kæreste overvægtig? Fedt!
Alligevel kan disse battles også have en terapeutisk funktion. I august i år blev der sat en battle op af lidt anderledes kaliber da Hans Hüttel, som er poetry slammer og lektor ved Aalborg Universitet, mødte Perzon, rapper og danskstuderende ved Syddansk Universitet. Her agerede de to deltagende pludselig talerør for hver deres del af undervisningssystemet og fik mulighed for at udtale sig om ting som andre fora aldrig havde givet dem mulighed for.
Og det er netop når en battle er som en skoleslåskamp mellem to drenge at den er bedst: Man tæver løs på hinanden til der er én der får blodtud, så giver man hinanden hånden, og verdensordenen er genskabt.
Lige midt på næsen
Men på den anden side er der måske heller ingen grund til at prøve at glorificere det at dadle mere end højst nødvendigt. Der er ingen grund til at skabe illusioner om at man kan redde verden ved at svine hinanden til. For hvis man skal være helt ærlig, så handler konceptet kun om at der står to voksne individer og kalder hinanden grimme ting. På en kreativ måde. Mens det rimer.
Det lyder primitivt. Det er det også. Og det er måske i virkeligheden det der er det medrivende ved konceptet. For selv om det kan være fascinerende at se Usain Bolt løbe 100-meterløb eller at se Lionel Messi drible en banelængde for at score et velplaceret mål, så vil der også altid være noget uforklarligt betagende over at se Mikkel Kessler stikke sin modstander en lige højre. Hårdt. Lige midt på næsen. Slam! R
Læs mere:
15. december løber det sjette Rap Slam Battles-arrangement af stablen i Pumpehuset, København. Desuden bliver alle Rap Slam Battles filmet og efterfølgende lagt på YouTube. Du kan stifte yderligere bekendtskab med konceptet på www.facebook.com/rapslambattles eller www.youtube.com/rapslambattles.
Bibliografisk
Af Bille Albrectsen. Retorikstuderende ved Københavns Universitet og rapper.
RetorikMagasinet 86 (2012), s 16-17
