Fornuft frem for følelser, neutrale udsagn og ingen store fortællinger. De danske politikere begår en række retoriske synder når de diskuterer EU i de danske medier. Dermed har politikerne selv et ansvar for den mangelfulde EU-debat som de ofte klandrer medierne for.
Derfor er EU-debatten så kedelig
Marie Hauberg Pedersen
Den burde ellers ligge lige til højrebenet – den store, passionerede fortælling om EU. Unionen der opstod af krigens aske og siden har været med til at sikre fred, stabilitet og fremgang i Europa. Det skorter heller ikke på unionsbegejstrede partier eller politikere som gerne vil have danskerne til at bakke op om det europæiske samarbejde.
Alligevel er den danske EU-debat ofte kedelig og kønsløs. Og det er ikke kun mediernes skyld. Danske politikere taler nemlig langt mere til danskernes hjerner end hjerter når talen falder på EU. De omtaler unionen som nødvendig og væsentlig, men sætter næsten aldrig ansigt eller følelser på deres holdninger. Man kan spørge sig selv hvorfor medier og borgere så skulle interessere sig for – eller identificere sig med – det politiske projekt?
En debat i gråtoner
Min specialemakker og jeg har analyseret 1.879 artikler bragt i danske aviser i 2009, og undersøgelsen viser at EU-debatten på flere måder er unuanceret. Det er ofte den samme type EU-emner der når den danske offentlighed. Det gælder især historier om unionens struktur og institutioner samt finanshistorier. Mere borgernære emner som kultur og uddannelse har langt sværere ved at erobre dagsordenen. De sager der kommer danskerne for øre, har desuden en række karakteristika som er interessante i retorisk sammenhæng: De står ofte alene, er sjældent en del af en større fortælling, og de omtales neutralt og med stor brug af appelformen logos.
Enkeltsager dominerer
I den kvantitative analyse af 775 politikercitater kan man således se hvordan hele 65 procent af alle udsagn
falder inden for den kategori hvor politikerne udelukkende forholder sig til en specifik sag – uden at diskutere de dybereliggende spørgsmål som sagen udspringer af. Tendensen tyder på at danske politikere ofte ikke har en interesse i at diskutere EU’s rolle, baggrunden eller perspektiverne i en sag for ikke at give anledning til for mange spørgsmål. Samtidig viser analysen at politikerne i 64 procent af alle udsagn hverken bruger positivt eller negativt ladede ord, men holder sig til en neutral tone.
I alt er hele 48 procent af alle udtalelser i perioden udtryk for at politikerne omtaler en specifik EU-sag i en neutral tone. Et eksempel på dette er da Birthe Rønn Hornbech (V) afviste at udlændinge kunne bruge EU-lovgivningen til at undvige 24-års-reglen og tilknytningskravet i forbindelse med Metock-dommen:
“Det faktum at der kun er givet 94 tilladelser efter EU-reglerne i årets første måneder, er et udtryk for at den bebudede vækst i antallet af familiesammenføringer ikke er kommet. (…) Jeg mener at vi nu ser at de danske fortolkninger af EU’s opholdsdirektiv virker.”
Her forholder Birthe Rønn Hornbech sig meget sagnært og nøgternt til sagen. Hendes holdning til EU’s regler og procedurer er totalt underordnede – selv om det vel kan siges at være kernen i debatten.
Fornuft frem for følelser
At der er tale om en argumentation uden de store armbevægelser, bliver understreget af sproget i politikernes udtalelser. Her viser det sig at politikerne næsten aldrig bruger patos, men til gengælde strør om sig med logos når talen falder på EU-emner. Det sker blandt andet gennem referencer til tal og undersøgelser og ved argumenter der appellerer til sagligheden og intellektet. Det ser man eksempelvis i dette indlæg fra Steen Gade (SF), Sofie Carsten Nielsen (R) og Ejner Lyduch (S) hvor de fremlægger deres holdning til det danske euroforbehold:
“Der er ingen tvivl om, at grunden til, at Europa har klaret sig nogenlunde og uden landekollaps (bortset fra Island), er eksistensen af eurozonen. Den har virket stabiliserende. Det er nemlig en nærliggende antagelse, at en række lande som f.eks. Italien ville være kollapset – næsten som Island – hvis de ikke havde været med i eurozonen. Og der er da heller ingen tvivl om, at Danmark skal være med i et sådan projekt.”
Her er ingen passionerede udsagn om fælles mønter i de europæiske tegnebøger. Der er fokus på at euroen stabiliserer økonomien. Man kan argumentere for at det er sundt at politikerne holder sig til de rationelle argumenter. Men vil man gerne have flere borgere til at engagere sig i europæisk politik, er der ingen tvivl om at politikerne skal blive bedre til at bevæge modtagerne følelsesmæssigt – ved at begejstre, motivere eller provokere.
Plads til mere fortælling
Flere sproglige fortællinger kan være vejen til en bedre EU-debat, og der er enkelte gode eksempler på det. Morten Messerschmidt (DF, MEP) er en af de politikere som er bedst til at skabe klare billeder i sin kommunikation – måske fordi han er modstander af projektet. Det ser man for eksempel i følgende udsagn om valget af en ny EU-kommissær.
“Partibogen har altid spillet en større rolle end de faglige kvalifikationer, når danske kommissærer skulle udnævnes. (…) I 20-året for murens, Berufsverbots og de grå DDR-embedsmænds magtvældes fald kunne vi passende fejre frihedens og demokratiets sejr ved at lade de faglige kompetencer være afgørende – også ved udnævnelsen af den danske kommissær.”
I citatet får Morten Messerschmidt trukket en tydelig linje op mellem frihed på den ene side og diktatur på den anden side, og han sætter indirekte spørgsmålstegn ved demokratiet i EU. Det er tydeligt for borgerne hvad han står for – uanset om man er enig eller ej – og det er positivt i forhold til at skabe en kvalificeret debat. Morten Messerschmidt har da også i den nuværende valgkamp været ude og kritisere de store partier for at gøre valget uinteressant ved at opstille svage kandidater der ikke formår at sætte EU på dagsordenen.
Men spørgsmålet er om de EU-begejstrede partier tør gå linen ud og bringe følelserne i spil i EU-
politikken? Der er i hvert fald masser af rum for det. Og måske vil en billedskabende fortælling med en
klarere sammenhæng mellem enkeltsagerne og de europæiske visioner få flere medier og borgere til at
interessere sig for unionen og deltage aktivt på valgdagen.
R
Læs mere
Andersen, Marie Groth & Marie Hauberg Pedersen: “Debat i gråtoner. EU i danske medier – med politikernes ord. En kvantitativ og kvalitativ analyse af EU-emners optræden på den danske mediedagsorden samt danske politikeres framing heraf”, Syddansk Universitet, maj 2011. Findes online på www.kommunikationsforum.dk.
Bibliografisk
Af Marie Hauberg Pedersen. Kommunikationsrådgiver i Region Syddanmark, journalist og cand.public. med speciale i dansk og europæisk politik.
RetorikMagasinet 92 (2014), s 18-19
