Clinton gjorde WikiLeaks til internettets kriminelle

I Hillary Rodham Clintons første store internettale konstaterede hun at ”the more freely information flows, the stronger societies become”. Senere samme år blev den ytring mildest talt udsat for en omfattende holdbarhedstest af whistleblower-organisationen WikiLeaks. Nu er det ikke længere kun ikke-vestlige regimer der står i vejen for den globale internetfrihed.

Clinton gjorde WikiLeaks til internettets kriminelle

Mathias Møllebæk, kandidatstuderende i retorik ved Københavns Universitet,
og Martin Skov Hyldahl, redaktør på RetorikMagasinet

Retorisk arena:
Aktuelle online artikler

Da WikiLeaks-afsløringerne for alvor rullede i 2010, blev verden konfronteret med film af en amerikansk kamphelikopters nedskydning af irakiske journalister. Systematiserede aflytningsoperationer i mellem allierede stormagter var også blevet lækket. Derfra blev den officielle amerikanske retorik om internettet ændret. Internettet var ikke længere ”et nyt nervesystem” for mennesket, ”en ny markedsplads” og et frihedsfordrende, demokratisk medium. Internettet udgjorde nu også en trussel mod den dagsorden og kontrol, som de vestlige stormagter havde sat for internettet.

Der er særligt to taler, der udtrykker kursændringen, og som vil indtage en prominent plads i fremtidens retoriske arkiv over internettets omvæltning af den globale politiske scene. Det drejer sig om den tale om internetfrihed, som den daværende amerikanske udenrigsminister, Hillary Rodham Clinton, holdte før Wikileaks-afsløringerne rullede (21.01.2010), og den hun holdte efter (15.02.2011). Clintons to taler illustrerer ikke kun hvordan Obama-administrationen måtte ændre deres retoriske dispositioner med hensyn til internettet. De viser også hvordan internettet blev tilført et kriminelt element, der, snarere end at være indtrængen udefra, kom fra en læk i det amerikanske forsvarsministerium.

X

Annonce

Før: Internettet betød frihed i det nye årtusind

Allerede i de to talers titler kan vi fornemme Clintons bestræbelser på at flytte modtagerens opfattelse af internetfrihed. Den første tale hedder helt enkelt “Remarks on Internet Freedom”, hvilket slår internetfrihed an som idealet i en politisk diskussion om internettet. I talen genbruger Clinton de fire hjørnesten fra Theodor Roosevelts historiske anden verdenskrigstale om ”Four Freedoms”, nemlig de fire ”universelle friheder” som alle mennesker har ret til: ytringsfrihed, religionsfrihed, frihed fra fattigdom og frihed fra forfølgelse. Ved at gengive en af grundteksterne for de moderne universelle menneskerettigheder slår Clinton en idealistisk tone an i sin første tale, hvor hun igen og igen understreger, at internettet er et værktøj, der kan hjælpe med at sikre menneskerettigheder til mennesker over hele verden. Clinton fremhæver i løbet af talen, ofte ved brug af fortællende elementer, informationsteknologi som disse idealers superhelt:

”And on Monday, a seven-year-old girl and two women were pulled from the rubble of a collapsed supermarket by an American search-and-rescue team after they sent a text message calling for help. Now, these examples are manifestations of a much broader phenomenon. The spread of information networks is forming a new nervous system for our planet.”

X

Diktaturer dumper internettets demokrati-test

I den første tale gør Clinton det klart, at internettidsalderens skurke er de diktatoriske regimer, der underkuer menneskerettighederne på internettet. Når Clinton med Theodor Roosevelts ånd og overlevelsesberetninger slår vestlige frihedsidealer fast, er det fordi internettet bliver brugt i kriminelt øjemed af fjerne, ikke-vestlige, udemokratiske regimer. Kina, Iran og Egypten er alle skyldige i enten at overvåge borgeres aktivitet eller begrænse deres adgang til information. Før WikiLeaks kom ind i kampen, var internettets kriminelle element altså en del af den position, som USA indtog over for ikke-vestlige regimer. Borgeres frie brug af internettet var en eksamen i borgeres frihed i et samfund. Og Kina, Iran og Egypten dumpede med et brag.

X

Efter: WikiLeaks er en ny indefrakommende trussel

Efter WikiLeaks’ største lækager holder Clinton sin anden tale, der hedder “Internet Rights and Wrongs: Choices and Challenges in a Networked World.” Til forskel fra den første tale knytter Clinton her internettet sammen med spørgsmål om politiske uskikke, umoral og kriminalitet. Omdrejningspunktet for talen er ikke længere frihed på internettet, men derimod de ”globale udfordringer” internettet konfronterer os med.

WikiLeaks’ afsløringer har gjort det klart, at der ikke blot er tale om et opgør mellem Vesten som garant for menneskerettighederne på den ene side, og de ikke-vestlige stater, der underkuer internetfriheden på den anden. WikiLeaks bliver i talen symbolet for et nyt kriminelt element i det globale netværkssamfund. Et symbol der indikerer muligheden for at Clintons internetfrihedsagenda kan blive knægtet indefra:

“The WikiLeaks incident began with an act of theft. Government documents were stolen, just the same as if they had been smuggled out i a briefcase. (…) Without commenting on the authenticity of any particular documents, we can observe that many of the cables released by WikiLeaks relate to human rights work carried on around the world… it is dangerous work. By publishing diplomatic cables, WikiLeaks exposed people to even greater risk.”

Det er ikke længere fjerne, ikke-vestlige, udemokratiske regimer, der underminerer internetfriheden. WikiLeaks er det nye kriminelle element som tvinger Clinton tilbage på talerstolen, og som presser Clinton til at omdefinere USAs position som internetfrihedens bannerfører i det ændrede virtuelle landskab. Det er ikke længere autoritære regimers begrænsning og registrering af borgeres færden på internettet, der udgør faremomentet. Det er ikke udbredelsen af Al-Qaeda-propaganda eller piratkopiering af kulturindustriens intellektuelle ejendom. Det nye og farlige er snarere at kravet om frihed på internettet kan blive for stort, kan blive rejst indefra, og at internettets mobiliserende potentiale kan blive rettet mod de vestlige stormagter selv.

X

WikiLeaks forstyrrer ”The West and The Rest”-fortællingen

Der er ingen tvivl om at Wikileaks har rystet posen med storpolitiske magtrelationer grundigt. Før Wikileaks var debatten om internetfrihed lig med en kampagne for ”den nye globale markedsplads” og ”det nye globale nervesystem”. En kampagne der var rettet mod de udemokratiske, ikke-vestlige regimer. Men WikiLeaks har forstyrret den ”The West and The Rest”-fortælling, der ligger under den kampagne. Som WikiLeaks og andre whistleblowere har vist, er den vestlige verden ikke en enhed, når det kommer til internettet. Der eksisterer dyb splittelse internt blandt de allierede vestlige nationer, samtidig med at befolkninger nærer en dyb mistillid til statslig overvågning. Det resulterer i, at internettet bruges af mange folkelige bevægelser til at skabe nye retoriske arenaer, hvor uenigheden om hvad internettet er og skal, kan finde nye stemmer og tilhørere. Og i takt med at uenigheden lyder højere og højere, må statsledere finde nye retoriske måder at forholde sig til internettes forstyrrende elementer.

X

Læs talerne her:

“Remarks on Internet Freedom”

“Internet Rights and Wrongs: Choices and Challenges in a Networked World”

X

Læser du lækkede diplomatiske dokumenter? Nej, vel… Netop derfor virker Collateral Murder-videoen så stærkt. De voldsomme filmklip tilsat den amerikanske helikopterbemandings dialog har potentielt et enormt publikum. Se eller gense den filmbid, som Chelsea Manning (dengang Bradley Manning) gav til WikiLeaks:

Martin Skov Hyldahl

Martin Skov Hyldahl

Redaktør på RetorikMagasinet 2013-2015
Martin Skov Hyldahl

Latest posts by Martin Skov Hyldahl (see all)

Lignende artikler:

Skriv et svar