RetorikMagasinet Artikler

Artikler fra RetorikMagasinet.

Modgang er forandringens vilkår

Da RetorikMagasinet henvender sig til Ritt Bjerregaard, sidder hun i San Cataldo og skriver på sine erindringer. Knap nok har støvet lagt sig oven på udgivelsen af bind to Valgt før arbejdet med det tredje og sidste bind har ført Ritt Bjerregaard tilbage til det italienske kloster ved Amalfikysten. Hun har aldrig været bange for konflikt og modgang, heller ikke selv om hendes person til tider har virket som en rød klud i ansigtet på hendes omgivelser. Og spørger man den nu pensionerede socialdemokratiske politiker, føler hun ingen trang til at idyllisere sit politiske liv

Værdiernes vogter

Traditionen tro talte Hendes Majestæt Dronningen til danskerne få timer før rådhusklokkerne annoncerede indgangen til år 2018. Og traditionen tro var nytårstalen anno 2017 fuld af erindringer. Dronningens erindringer minder os om hvad de danske værdier er, og de hjælper os til at forstå nutiden og håbet for fremtiden

Ord er tydede af erindring

Erindringen sidder i sproget. Ordets betydningsfylde kan afsløres gennem valg af kognater og synonymer, gennem brug af pauser og syntaksens særlige udformning

Øjet er vejen til hukommelsen

Min mor døde for nylig. Efter bisættelsen samledes familie og venner sig i hendes hus. Vi snakkede, spiste og drak. Og vi så på fotografier: billeder af min mor, min far, af mig og min søster. De fleste fandt billeder af sig selv. Vi lo af frisurerne fra firserne. Genkaldte dengang det var så koldt at Køge Bugt frøs til is. Vi nikkede anerkendende af det flotte unge par mine forældre var før min søster og jeg kom til verden. “Ja, sådan var det,” tænkte vi når vi så øjeblikkene fra fortiden. Det forgangne er ikke let at gribe og holde fast i, men billeder, særlig fotografier, gør det bedre end andre udtryksformer. Øjet er hovedvejen til hukommelsen

En tale ved døden er en tale til livet

En begravelsestale er blandt andet en mindetale som skal kalde de fælles erindringer frem om den døde. I begravelsestalens sammenhæng er det afgørende at erindringerne ikke bliver en tilbageskuen på alt det vi har tabt, men en skuen fremad på alt det vi har fået og nu skal give videre

Mellem glemmebog og dagbog

Vi glemmer mere end vi husker. Men grunden til at noget bliver mindeværdigt, er ikke bare at det har fundet sted, men at vi kan fortælle om det og dermed få ansvar for erindringen

At erindre på kommando

Veludført improviseret rap er en opvisning i hvor mange bolde hjernen kan holde i luften samtidig. Men selv den bedste jonglør kan tabe en bold.…

Erindring om besættelsen 1940-45

I diskussioner om erindring som historisk kildemateriale er der i en snes år ofte skelnet mellem personlig erindring – hvilket vil sige erindringsarbejde og fortidsforståelse som den er kommet til udtryk i personlige erindringer, beretninger og visse typer dokumenter – og på den anden side den kollektive erindring som indebærer en kollektiv iscenesættelse af fortiden med vægt på erindringssteder i form af monumenter og arkitektur samt film og medier.

Haren sætter sine spor. Så er den væk

De mest mindeværdige nekrologer er skrevet i digtform. At skrive sin egen nekrolog er en helt særligt raffineret kunst. Klaus Rifbjerg fik det sidste ord.

Thi kendes for folketribunalet

Når der skal træffes retspolitiske beslutninger, trumfer befolkningens retsfølelse tilsyneladende både forskere og fagfolk. Men hvad er det for en følelse politikerne gang på gang henviser til når de argumenterer for højere straffe eller lavere kriminel lavalder?